På Valentinsdag lanceredes en helt ny app – Reflekt – som har til formål at hjælpe danske par med at huske på hinanden. Bag appen står The Well App, og AI-Rådgivning har hjulpet med AI-teknologien bag.
Reflekt er en app, der hjælper par med at styrke deres relation gennem små, men meningsfulde inspirationer til ord og handlinger.
”Vi kan se på forskningen, at den dybereliggende årsag til, at så mange bliver skilt, næsten altid handler om kommunikation. Om at den ene – eller begge – føler sig overset, ikke værdsat, misforstået eller underkendt. – Og det er faktisk ret let at rette op på”, fortæller Maria Brønden, der er psykolog og har arbejdet med bl.a. parterapi i mere end 15 år.
Ved at kombinere psykologi og teknologi gør Reflekt det nemt at prioritere hinanden i en travl hverdag – uden at det føles som en ekstra to-do.
Baggrunden for at udvikle Reflekt er, at det skal være lettere at “Huske.Hinanden.” fordi gode forhold ikke opstår – eller bevares – af sig selv: de skabes gennem nærvær, kommunikation og nysgerrighed.
Med Reflekt får par hjælp til at øve deres “parforholdske” og bygge gode vaner, der holder kærligheden stærk.
”Samarbejdet med AI-Rådgivning vil gøre det muligt at optimere Reflekt, så appen giver endnu mere skræddersyede oplevelser til brugerne. AI vil på sigt også hjælpe med at forstå parrets dynamik yderligere, og dermed være med til at foreslå relevante refleksioner og øvelser – uden at miste den menneskelige varme, som er kernen i appen,” fortæller Maria Brønden.
Se mere om Reflekt App her: https://www.reflekt.cc/
Reflekts samarbejde med AIR Ventures vokser yderligere fremadrettet.
Om AIR Ventures
AIR Ventures er venture-armen af AI Rådgivning, hvor vi fungerer som teknisk partner og medejer i udvalgte startups, der har potentiale til at skabe reel, positiv forandring i samfundet. Vi indgår i joint ventures med både startups og etablerede virksomheder og bringer ikke kun teknologisk udvikling ind i projekterne, men også strategisk rådgivning, forretningsudvikling og kommunikation for at sikre en helhedsorienteret og skalerbar vækststrategi.
Vores tilgang er hands-on. Vi engagerer os ikke blot som rådgivere, men som aktive medskabere, der bidrager på tværs af alle forretningsområder. Udover at udvikle og optimere de teknologiske løsninger, hjælper vi med strategi, markedspositionering, kommunikation og kommerciel eksekvering. Vi tror på, at de værdifulde teknologiske løsninger er dem, der ikke kun er teknisk stærke, men også forretningsmæssigt bæredygtige og samfundsmæssigt meningsfulde.
Gennem AIR Ventures sikrer vi, at startups får et solidt fundament for vækst, et stærkt strategisk roadmap og en klar fortælling, der kan drive adoption og langsigtet succes.